MEDIELANDSKABET ÆNDRER SIG

Medielandskabet ændrer sig
Af Morten Nielsen

Nettet er i dag alle nyheders moder. TV er danskernes primære nyhedsmedie, men seerne kender allerede de vigtigste nyheder når tv-nyhederne ruller over skærmen. Fra vækningen på klokradioen, er nyhederne i aviser, morgen-tv og fra andre personer dagen igennem akkompagneret af henvisninger til nettet, og nettet holder selv Jensen opdateret med nyheder fra alle de communities han deltager i.

TV er det medie vi bruger mest tid på, radioen har den højeste dækning, men nettet er det medie der vokser hurtigst. Det smitter af på forbruget af alle de andre medier, og virkningen ses stærkt hos de unge.

På bare fem år, fra 1998 til 2003, er den andel af befolkningen der bruger nettet i løbet af en uge, tredoblet fra 21% til 62%. Næsten alle de unge bruger nettet, og vi skal helt op på aldersgrupper på 60 år og derover før færre end hver anden bruger nettet.

På tv er det lige modsat. Her er de gamle storforbrugere, og de unge svigter tv i stor stil. Dækningen er faldet med mere end 25% (fra 67 til 53%), og den tid de unge ser tv, er faldet med næsten 20% (fra 125 minutter til 103 minutter dagligt). De ældste ser fjernsyn i mere end dobbelt så lang tid, 3 timer og 36 minutter.

Avislæserne har den samme aldersprofil som tv. Avisen er mest udbredt i de voksne aldersgrupper over 50 år. Sådan har det altid været. Det nye er at avislæsningen stiger blandt de yngste, vel at mærke om hverdagen hvor gratisaviserne udkommer – og faktisk også blandt de ældste læsere. MetroXpress, Urban og 10 minutter er lettilgængelige, og de er gratis.

Gratisaviserne kommer til gengæld ikke om søndagen hvor avislæsningen er den rene elendighed. Mindre end halvdelen af de 13-22 årige læser en søndagsavis, i den yngste gruppe læser kun 40% en søndagsavis. Det bliver ikke bedre med alderen. Helt op til 60 årsalderen læser man mindre avis end for bare tre år siden. Kun de ældste borgere er blevet gladere for deres søndagsaviser!

Nettet stimulerer tilsyneladende læsningen af faglitteratur. I hvert fald læser både de unge og de gamle flere fagbøger end tidligere. Men de læser de færre romaner og andre skønlitterære bøger, og langt færre unge læser ugeblade.

Nettet er gratis, det bruges af flere og flere, og den tid de unge bruger på nettet går fra andre medier.

Der er sket en revolution på ganske få år. Ikke kun prisen spiller en rolle, også forbrugssituation og tilgængelighed er afgørende. De unge søger bredde og visuelle oplevelser i interaktive medier der indbyder til fællesskab.

De unge stemmer med fødderne. Søndagsaviserne er som mediegruppe blevet et minoritetsmedie, hverdagsaviserne og ugebladene er på vej til det, og bøgerne er det allerede.

Tallene for 1998-2003 tyder på at de voksne flytter sig i samme retning, og det kommer til at gå stærkt. Fortsætter udviklingen vil søndagsoplaget allerede nå 1 million eksemplarer om to år og hverdagsoplag passere millionen i 2007.